Politiken skrev "...med muskler på stemmebåndene" Hanne Boel skrev "...i gospelafdelingen viser Claes en genuinitet og autencitet, hvor hans stemme klinger smukt og varmt, med inderlighed, sårbarhed og stort nærvær. " Jette Torp skrev "... Claes Wegener besidder en stærk indre rytmik og kraft, som forplanter sig til hans medspillere samt publikum." Uffe Steen Jensen skrev "...Claes' mange udtryksmidler fremstod velafbalancerede og klare og han har en imponerende vilje og evne til at yde noget ekstra." Birgitte Frieboe skrev "...Han er vidende om tidens trend, musikalsk såvel som sangteknisk."
Opstand Gospel Choir
Siden 1994 har jeg med 2 små pauser været medlem af dette dejlige gospelkor. Koret blev dannet i forbindelse med Opstand, en kristen musikfestival, tilbage i 1993. Korets grundlægger, leder og dirigent har gennem hele korets levetid været Hans Christian Jochimsen.
De sidste mange år har koret ikke været aktivt som koncertkor og har primært fungeret som et indspilningskor af Hans Christians sange.
I forbindelse med Kirk Franklins Europa-turné 2008 fik Opstand Gospel Choir muligheden for at varme op til en af de største gospelkoncerter, vi har haft i DK d. 4. september 2008. Det satte atter liv i kludende og vi startede øveaktiviteten op igen i august 2008. Om der kommer flere koncerter med koret foreløbig, er der ikke noget officielt bud på.
Koret har altid haft en sjælden evne til at give koncerter med et stærkt åndeligt præg. Man kan sige at koret er de facto standard på et dansk-kristent gospelkor og består af nogle af de dygtigste gospelsangere, vi har i landet.
Koret har indspillet pladerne ”You’re Not Alone” i 2001 og ”Deeper Than” i 2004, hvor du kan finde et par soli med min medvirken. Den tredie plade, som blev indspillet i foråret 2007 venter stadig på at blive udgivet. Stay tuned...
You're Not Alone (2001)
Deeper Than (2004)
Koncert i Sct Michaelis Kirke 2004
Kirk Franklin-opvarmning, Forum Horsens 4/9 2008
Ønsker du at høre mere om Opstand Gospel Choir? Besøg korets eneste officielle hjemmeside på GospelNet og læs om de seneste nyheder og opdateringer for koret.